Racestandard for Flatcoated Retriever:

Helhedsindtryk
En kvik og aktiv hund af middelstørrelse med et intelligent udtryk. Den er i besiddelse af kraft uden at virke klodset og er elegant bygget uden at være spinkel.

Karakteristisk træk
I rigt mål begavet med naturlige egenskaber som jagthund. Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren.

Temperament
Tillidsfuld og venlig.

Hoved
Langt og velformet. Skallen flad og af moderat bredde. Mellem øjnene et let stop, der på ingen måde er fremhævet, og næseryggen må hverken være konkav eller konveks. Næsen er af god størrelse, med åbne bor. Kæberne er lange og stærke, i stand til at bære en hare eller fasan.

Øjne
Middelstore, mørkebrune eller hasselnødfarvede med et meget intelligent udtryk. De må ikke være skråtstillede. Runde, udstående øjne er højst uønskede.

Ører
Små og velansatte, bæres tæt ind til hovedet.

Bid
Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er placeret vinkelret på kæberne. Sunde og stærke tænder.

Hals
Hovedet velansat på halsen, som er rimelig lang og uden løs halshud. Halsen er i en skrå placering harmonisk ansat i skulderpartiet og forløber jævnt over i ryggen, således at den gør det let for hunden at følge spor.

Forpart
Brystet dybt og passende bredt med godt markeret forbryst, som tillader en ren og regelmæssig bevægelse af de tæt tilliggende albuer. Forbenene er lige, med god benstamme i hele deres længde.

Kropstykke
De forreste ribben er ret flade. Derefter hvælves ribbenene gradvist mere, og flader ud igen imod bagparten. Længden er kort og kvadratisk. Et svagt og langt lændeparti er særdeles uønsket.

Bagpart
Muskuløs. Moderat knæ- og hasevinkling. Lavt ansatte haser. Velstillet set fra alle sider. Kohasethed højst uønsket.

Poter
Runde og stærke med tæt samlede og godt hvælvede tæer. Trædepuderne tykke og stærke.

Hale
Kort, lige og velansat. Den bæres livligt, dog aldrig ret meget over ryglinien.

Bevægelse
Fri og flydende, lige og præcis, set såvel forfra som bagfra.

Pels
Tæt, af fin til mellemfin struktur og af god kvalitet, så fladt tilliggende som muligt. Ben og hale vel forsynet med faner. Fuld pels og faner hos den voksne hund fuldender det elegante ved en i øvrigt god hund.

Farve
Sort eller lever

Størrelse
Ønskelig vægt for en hund i god kondition:
Hanner 27-36 kg. Tæver 25-32 kg.

Ønskelig højde
Hanner 58-61 cm. Tæver 56-59 cm.