Pris for træninger, tests og andre prøver
Prisen for holdtræning er lagt fast for 2024.
Det koster 670 kr. for 8 træningspas á 1-2 timer – efter hundens alder og formåen.
Det koster 500 kr. for 6 træningspas á 1-2 timer – efter hundens alder og formåen.
Der vil normalt være 6-8 hunde på holdet.
Der kan være to trænere på holdet, men standarden er én træner pr. hold.
Hvis der er interesse for træning i områder, der ikke kan tilmelde minimum 4 hunde, kan man rette henvendelse til enten bestyrelsen, træningsudvalget eller kalenderkoordinatoren og høre om eventuelle muligheder.
Priser for tests og andre prøver (2024):
Grøn Test koster 300 kr.
Andre prøver koster 350 kr. for 1. hund og 300 kr. pr. hund nr. 2, 3 osv.
Regler for tilmeldingsgebyr og evt. refundering.
Som udgangspunkt er enhver tilmelding til et tilbud/arrangement i SFR – Back to Basics bindende ved betaling af tilmeldingsgebyr.
Tilmeldingsgebyret tilbagebetales, hvis tilbuddet/arrangementet aflyses af SFR – Back to Basics eller afbrydes af uforudsete hændelser.
Hvis din tæve er gået i løbetid refunderes tilmeldingsgebyret – minus et administrationsgebyr på 50 kr. (2024). Dog ikke ved deltagelse i holdtræning/tilbud over en længere periode -eller ved tilbud, der ikke udelukker løbske tæver.
Ved sygdom/skade hos hund eller fører, som bekræftes ved hhv. dyrlægeerklæring/lægeerklæring refunderes tilmeldingsgebyret – minus et administrationsgebyr på 50 kr. (2024).
Ved enkelte, større arrangementer med tidlig tilmeldingsfrist og betaling, kan der fastsættes et afmeldelsesgebyr på 50% af tilmeldingsgebyret ved afmelding senere end den i invitationen nærmere fastsatte dato.